Bedste gyserfilm

Find de bedste gyserfilm. Vi har sammenlignet data fra flere pålidelige kilder og vi kårer nu de bedste gyserfilm anno 2020.

Der er altid klassikere når det kommer til film, her er vores konklusion på de 3 bedste gyserfilm.

 

1. A Quiet Place (2018)bedste-gyserfilm-1

Nummer et på listen over bedste gyserfilm er A Quiet Place.

Hvad handler A Quiet Place om?

A Quiet Place handler om en familie, der prøver at overleve i en hård og nådesløs fremtid, hvor ingen er sikre hvis de ikke kan være stille. Filmen er sat i en ikke alt for fjern fremtid, og man bliver smidt lige ind i historien, der både er nervepirrende og tankevækkende. Selve historien er baseret omkring, at verden er overtaget af monstre der kan høre alt inden for en stor radius. Og når vi siger alt, så mener vi alt.

Det er ligemeget om du fyrer fyrværkeri af eller om du bare smækker en dør for hårdt, hvis du laver lyd, så kommer bæstet efter dig. Familiens overlevelse er derfor meget afhængig af ikke at larme, de har derfor brugt flere år på at lave et hjem, der er tilpasset denne meget barske realitet. Bæsterne i denne gyser er desuden helt uovervindelige, og kan ikke blive gjort ilde tilpas af noget som helst i familiens arsenal.

Hvad gør A Quiet Place bedst?

Stilhed, en ting mange af os mangler i vores liv med den konstante støj vi bliver udsat for. Der er derfor ikke mange af os, der kunne forestille os en verden, hvor vi ikke måtte larme. John Krasinski giver os en film med en fantastisk handling og et meget interessant koncept, og så udfører han projektet i samarbejde med hans kone Emily Blunt, som giver en af de mest spektakulære præstationer overhovedet. Scenen med badekarret, behøver vi sige mere?

Nævneværdige medvirkende

Emily Blunt, John Krasinski, Millicent Simmonds

Streamingtjenester med A Quiet Place

Ingen streamingtjenester har denne film på nuværende tidspunkt

Spændende facts om A Quiet Place

Fact 1: John Krasinski ville have at filmen skulle kunne ses uden lyd overhovedet. Så A Quiet Place er filmet, så selv hvis man ser den med lyden slået fra, så vil man stadig kunne forstå den, siden filmen er klippet sammen på den måde.

Fact 2: Millicent Simmonds, som spiller den den døve karakter Regan Abbott i filmen, har rent faktisk været døv siden hun var en baby, så det var ikke svært for hende at passe ind i rollen.

Fact 3: Emily Blunt og John Krasinski er gift i virkeligheden. Krasinski sagde efter filmen at det var den bedste collaboration han nogensinde havde lavet.

A Quiet Place trailer

 

 

2. Get Out (2017)bedste-gyserfilm-2

Nummer to på listen over bedste gyserfilm er Get Out.

Hvad handler Get Out om?

En sort mand (Chris) og hans kæreste tager på besøg hos hendes forældre over weekenden. Manden bliver hurtigt meget nervøs, efter deres ankomst ikke ligefrem har vagt nogen form for glæde ved hendes familie. Chris, som er hovedpersonen i denne gyser, opdager at kærestens familie har meget mere at skjule på end han anede, og de vidste ikke at deres datter var sammen med en sort mand.

Da Chris finder ud af, at forældrene henholdsvis er en hypnotisør og en neurokirurg begynder han for alvor at blive bange, da de bor i et meget tilbageholdt hus, uden nogen kontakt med omverdenen, og da de fleste af deres tjenere er sorte. Desuden finder Chris en meget mistænksom dør i kælderen, som han ikke ved hvor fører hen. Chris er konstant plaget af en følelse af uundgåelighed og nervøsitet, da forskellige hændelser hele tiden holder ham på tæerne.

Hvad gør Get Out andenbedst?

Get Out er en moderne klassiker når det kommer til gyser fortællinger. 2017 var simpelthen bare året for gode gysere, der ikke lod sig selv være afhængige af billige jump-scares for at skræmme folk. Historien er uhyggelig nok i sig selv.

Nævneværdige medvirkende

Daniel Kaluuya, Allison Williams, Bradley Whitford

Streamingtjenester med Get Out

Ingen streamingtjenester har denne film på nuværende tidspunkt

Spændende facts om Get Out

Fact 1: Chance the Rapper var helt vild med Get Out, han var faktisk så vild med den, at han købte alle billeterne i valgte Chicago biografer, bare så folk kunne se filmen gratis. Chance skrev på sin twitter: “Bare kør op med noget ID og nyd filmen.”

Fact 2: Get Out er filmet på kun 23 dage.

Fact 3: Get Out blev i top 10 listen på the U.S. box-office i 2 måneder efter dens premiere.

Get Out trailer

 

 

3. Alien (1979)bedste-gyserfilm-3

Nummer tre på listen over bedste gyserfilm er Alien.

Hvad handler Alien om?

Efter et rumskib modtager et ukendt nødsignal, bliver en af skibets mandskab angrebet af en ukendt livsform, hvorefter mandskabet hurtigt tager hen til planeten, hvor signalet er kommet fra. Efter en meget hård landing, bevæger tre personer fra mandskabet sig ud i søgen efter dem, der gav signalet om hjælp. Det viser sig dog hurtigt, efter de finder en større koloni af et ukendt væsen, at de ikke burde have taget til planeten for at prøve at hjælpe.

Efter et af æggene i kolonien begynder at røre på sig, begynder mandskabet at blive nervøse, dette kulminerer samtidig med, at IT-systemet på skibet de kom i, afkoder at det ikke var et kald efter hjælp, men snarere et kald for at advare mod at tage derhen. Mandskabet prøver at lette fra planeten, men mange uforudsete hændelser kulminerer i, at de ikke kan slippe væk fra, hvad de har sat i gang.

Hvad gør Alien tredjebedst?

Helt klart en af de bedste gysere nogensinde, det er ikke tit at en fortælling om rumvæsener skiller sig ud, især siden der er så mange af dem, men denne fortjener helt bestemt at være på listen, og hvis vi ikke havde været i 2020, så havde den bestemt været nummer et på listen. Dette er primært fordi Alien gør så meget godt, lige fra kameraarbejde til lyden, alt er ekstremt velovervejet og fortjener masser af ros. Det bedste er dog stadig historien og skuespillerne, man føler virkelig for karaktererne, og man vil desperat have, at der ikke sker dem noget, hvilket er et næsten urimeligt håb når man ser, hvad de er oppe imod.

Nævneværdige medvirkende

Sigourney Weaver, Tom Skerritt, John Hurt

Streamingtjenester med Alien

Ingen streamingtjenester har denne film på nuværende tidspunkt

Spændende facts om Alien

Fact 1: Det oprindelige cut af denne film var på 3 timer og 12 minutter. Dette er væsentlig længere end den nuværende spillelængde på 1 time og 57 minutter.’

Fact 2: Ridley Scott, instruktøren af filmen, stod selv for at filme alle de scener der er filmet med håndholdt kamera.

Fact 3: For at skabe en større chok effekt for rumvæsenets pludselige frembrud, blev ingen billeder af rumvæsenet udgivet før filmen fik premiere.

Alien trailer

 

Andre nævneværdige film til kategorien bedste gyserfilm

Af de mest kendte kan nævnes mange gyserfilm, som kunne have været på denne liste. Hvis de bare havde været en tand bedre i vores bog. Vi lister nogle nævneværdige gysere herunder.

The Shining (1980)

En fantastisk film der virkelig satte baren højt for alle kommende gyserfilm. Jack Nicholson kan spille en uhyggelig karakter som ingen andre, og han lever sig også virkelig ind i rollen som ingen andre. Her er en video, hvor Nicholson forbereder sig til en meget ikonisk scene i The Shining. Stanley Kubrick er desuden instruktøren af denne fantastiske film, hvilket selvfølgelig i mange tilfælde betyder den er værd at se. Alle kender desuden den klassiske quote fra The Shining med Jack der kommer gennem døren og siger “Here’s Johnny!”, klart en must-see film hvis man elsker gysere. Jack Nicholson er også med i flere af vores andre film, bl.a. i filmen The Departed, som både forekommer på vores side om Leonardo Dicaprio film og på vores side om Martin Scorsese film.

American Psycho (2000)

Klart en klassiker i manges øjne, men et anderledes take på en gyser. Patrick Bateman er bare en normal fyr, som har nogle virkelig morderiske tendenser. Filmen handler om Bateman der er en normal business-man udover nogle meget forfærdelige tendenser han har til at dræbe folk. Bateman er meget påpasselig og er derfor næsten umulig at fange.

Saw (2004)

Klassisk gyser som alle kender eller har hørt om. Mange hader den fordi de mener den er meget slasher og fokuserer på de klamme ting mere end historien, hvilket teknisk set er en fair pointe især efter den 3. film. Der er kommet alt for mange Saw film, og de er begyndt at blive så dårlige at de næsten er mere komiske i deres klipning og lignende, hvilket gør dem ikke-uhyggelige. Den første Saw var dog fantastisk lavet, musikken var perfekt og der var nok historie til at holde filmen kørende, desuden var plottet i sig selv meget interessant, om end temmelig forfærdeligt.

Paranormal Activity (2007)

Igen en film der inspirerede for mange sequels, mens den første ide egentlig var ok. Paranormal activity er ikke den bedste film, men den er heller ikke den værste. Man skal ikke holde et paranormal activity maraton i hvert fald, fordi det ville minde for meget om et arbejde hos et vagtfirma der kigger på kameraer hele dagen. Mange tidspunkter sker der bare ikke noget, og det er dette der skiller gyseren lidt ud, ved at det er den der følelse af nervøsitet der kommer, når man ikke ved hvad der skal ske.

The Blair Witch Project (1999)

Denne gyser skiller sig ud på flere måder; den er filmet som en dokumentar, den er filmet med håndholdt kamera, og skuespillerne skal ikke forestille at være skuespillere. The Blair Witch Project er god når det kommer til at skabe en uhyggelig stemning, da plottet er sat i en skov og da der kun er tre personer som hovedpersoner. The Blair Witch Project skaber uhygge ved at vise en fjende gennem lyd og spor, og ikke ved at man ser den. Dette er hvad der gør The Blair Witch Project nævneværdig. Hovedpersonerne i filmen bruger dog alt for lang tid på at diskutere, og nogle gange kunne man nok tale for, at de ikke ville filme så mange af deres diskussioner.

Dog Soldiers (2002)

En af vores personlige favoritter når det kommer til gysere. Denne film handler om en deling af soldater der er på en træningsøvelse i skoven. Mens de sidder om bålet om aftenen bliver de afbrudt af noget stort der falder ned på deres bål. Denne hændelse bliver hurtigt fulgt af, at de bliver angrebet af nogle store bæster som hyler og tuder i månelyset. Soldaterne søger tilflugt hos en af de lokale, som prøver at forklare dem, hvordan reglerne hænger sammen i den del af skoven. Huset bliver hurtigt et hot spot for angreb, skud og generel uhygge. Det vi elsker ved filmen er soldaternes attitude, det er fedt at se at de er så hardcore selv når det kommer til fantasimonstre der kommer for at dræbe dem.

 

Summary
Bedste Gyserfilm
Article Name
Bedste Gyserfilm
Description
Vi giver dig en top 3 over de bedste og mest sete gyserfilm i 2020. Og desuden giver vi en smag på nogle andre nævneværdige gysere.
Author

Skriv et svar